---
title: "Fredensborgmodellen"
description: "Nye standarder for frivillighed"
date: "2025-10-06"
created: "2024-11-14"
---

[Hjem](https://frivillignu.dk/)

                    [For dig, der er eller vil være frivillig](https://frivillignu.dk/for-dig-der-er-eller-vil-vaere-frivillig)

                [Fredensborgmodellen](https://frivillignu.dk/for-dig-der-er-eller-vil-vaere-frivillig/fredensborgmodellen)

# Fredensborgmodellen

## Frivillighed til gavn for borgere, medarbejdere og pårørende

I Fredensborg Kommune har vi en god og lang tradition for et
tæt samarbejde med frivillige – f.eks. forældre, der bidrager
med sociale aktiviteter i daginstitutioner og skoler, cykelpiloter
på ældreområdet, støtte til ukrainske flygtninge samt
foreningsfrivillige på idræts- og kulturområdet.

Den frivillige indsats står på vores frivilligcharter, som i dag
sætter rammen for samarbejdet omkring frivillighed til gavn for
borgere, medarbejdere og pårørende. Og aldrig har vi haft
mere brug for hinanden.

Manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor betyder
generelt, at vi er nødt til at gentænke den måde, vi leverer
offentlig service på.
Vi bliver flere børn og unge i vores
dagtilbud og skoler, og vi bliver flere ældre og dermed stiger
behovet for kærlige hænder i en tid, hvor vi har en historisk lav
ledighed og mangler arbejdskraft.
Byrådet ønsker at sætte nye standarder for
samarbejdet med frivillige ved at udvikle en Fredensborgmodel
på området.

### Udvikling af nye løsninger og samarbejdsformer

Med Fredensborgmodellen for frivillige ønsker byrådet at anerkende og inspirere til at fortsætte udviklingen af
samarbejdet med frivillige.

Gennem frivillighed og aktivt medborgerskab kan der skabes nye løsninger og samarbejdsformer, der kan
være til glæde og gavn for både borgere, medarbejdere og de frivillige selv.

Det skal ved:

- at øge synligheden omkring de frivilliges
indsats og fremme borgernes muligheder for at udvise aktivt
medborgerskab gennem frivilligt arbejde
- at styrke netværk for ansatte, der arbejder med frivillighed, samt etablere
læringsfællesskaber for institutionerne. Det sker ved at etablere en støttefunktion,
som består af Frivilligcenteret og en frivilligkonsulent i kommunen, der systematisk gennemfører kompetenceudvikling og støtte for at styrke
frivillighedsindsatsen på vores institutioner.

Formålet er at inspirere, kompetenceudvikle og støtte lederne og de
medarbejdere, der arbejder med den frivillige indsats.
Indsatserne
forankres i de lokale bysamfund med udgangspunkt i de enkelte
institutioners behov.

Med Fredensborgmodellen vil vi bygge videre på alt
det, der virker og samtidig udfordre rammerne for, hvad frivillige kan og
må i samarbejdet med og støtten til kommunens medarbejdere.
Selvfølgelig med respekt for, at arbejdet fortsat skal ske på de frivilliges
præmisser. Vi skal hele tiden sikre, at det frivillige arbejde går hånd i
hånd med den fagligt uddannede professionalisme og have fokus på, frivillighed og faglighed kan noget forskelligt for borgerne.

### Pejlemærker for indsatsen

 Formålet med indsatsen er at styrke samarbejdet med frivillige i
Fredensborg Kommune på de store velfærdsområder. Indsatsen
forankres i de fire bysamfund og på landet.

Pejlemærker
Frivilligcharteret beskriver de grundlæggende værdier og spilleregler
for et ligeværdigt samarbejde mellem den frivillige verden og
Fredensborg Kommune.
Frivilligcharteret er udviklet i et samarbejde mellem repræsentanter
fra Frivilligcenteret, Ældre Sagen, Kulturelt Samråd og Fredensborg
Kommune.

Med Fredensborgmodellen sætter vi
endnu mere strøm til kommunens
samarbejde med frivillige med afsæt i
følgende pejlemærker:

• De frivilliges indsats fastlægges
med afsæt i de frivilliges ønsker
og de lokale arbejdspladsers
forhold og behov

• Det skal være attraktivt at være
frivillig og nemt at få overblik over
mulighederne for at melde sig som
frivillig

• Netværksdannelse, erfaringsudveksling og spredning af gode
løsninger på tværs af arbejdspladser, der samarbejder med
frivillige indsatser

### Indsatser

Indsatserne i Fredensborgmodellen er todelte:

1. **Det skal være nemt at blive og være frivillig i Fredensborg**Det skal være attraktivt at være frivillig og nemt at
få overblik over mulighederne for at melde sig som
frivillig.
De frivilliges indsats skal synliggøres, anerkendes
og værdsættes, f.eks. igennem sociale
arrangementer, kurser eller supervision, så det
opleves meningsfuldt og givende at udføre frivilligt
arbejde.
På kommunens hjemmeside etableres et samlet
overblik over, hvor der samarbejdes med frivillige,
og hvordan man kan melde sig som mulig frivillig.
Der iværksættes en fælles kampagne med det
formål at aktivere flere frivillige på de tre store
velfærdsområder samt på de dele af den
specialiserede indsats, hvor det giver mening.

Herudover er der lokal frihed til at finde de rette
kanaler og metoder til at rekruttere frivillige.
2. **Vi skal investere i samarbejdet med frivillige**
Samarbejdet med frivillige kræver tid og
ressourcer, hvis et samarbejde skal være
ligeværdigt og frugtbart for begge parter.
Det arbejde skal understøttes på tværs af
organisationen, så flere ledere og
medarbejdere kompetent kan integrere
frivillige i deres opgaveløsninger.
Der etableres for en periode på 3 år et styrket
samarbejde mellem Frivilligcenteret og
Fredensborg Kommune.
Indsatsen skal primært foregå på kommunens
institutioner i tæt samarbejde med ledelse og
medarbejdere om, hvordan de kan styrke
samarbejdet med de frivillige.

### Læringsfællesskaber og netværk

I samarbejde mellem Fredensborg Kommune og Frivilligcenteret
gennemføres en indsats, der består af:

Læringsfællesskaber for institutioner:
• Toårige forløb med fokus på inspiration til og mellem
institutionerne.

• Her planlægger institutionerne udviklingen for deres lokale frivillige
med udgangspunkt i deres forskellige behov og ønsker.

Styrket netværk for ansatte, der arbejder med frivillige:

• 2-3 årlige samlinger, der støtter op om medarbejdernes rolle
som frivilligkoordinatorer.

• Løbende sparring til medarbejdere og ledere.

• Løbende afvikling af introforløb, der klæder medarbejderne på til
samarbejdet med frivillige

###
Tidsplan

![](https://frivillignu.dk/i/MOLIRIMEDIA/764e37e7-b2ce-47f5-da07-08dcfd846118?width=800)

### Politisk forankring

Fredensborgmodellen er forankret i Social- og Sundhedsudvalget.
De konkrete indsatser på fagområderne forankres i de relevante fagudvalg.

### Kontakt

Charlotte Lykke; Frivilligkonsulent, Center for Kultur og Sundhed
Tlf. [21 82 05 79](tel:21%2082%2005%2079 "21 82 05 79"), Mail chlpo@fredensborg.dk

Peter Dybdahl Søndergaard; Leder af Frivilligcenteret
Tlf. [30 28 40 85](tel:30%2028%2040%2085 "30 28 40 85"), mail pedys@fredensborg.dk
